Gå til hovedsiden

Fortsat vækst i nethandlen sætter krav til din synlighed

Tal fra Nets viser at danskerne i første kvartal af 2013 gennemførte 16 mio. dankort-betalinger i danske webshops. Det er 2 mio. flere betalinger end i samme periode året før, hvilket svarer til en fremgang på 15,3 %.

Tal fra Nets viser at danskerne i første kvartal af 2013 gennemførte 16 millioner dankort-betalinger i danske webshops. Det er 2 millioner flere betalinger end i samme periode året før, hvilket svarer til en fremgang på 15,3 %. Det samlede dankortforbrug er steget med 780 millioner kr. i første kvartal, i forhold til samme periode i 2012.

Tallene fra Nets dækker udelukkende over betalinger med dankort og omfatter derfor ikke alternative betalingsmetoder såsom efterkrav, faktura og internationale kreditkort.

Synlighed er et vigtigt nøgleord

Til udviklingen i nethandlen udtaler Annette Falberg, adm. direktør i FDIH at ”[..]findes du ikke på nettet, så findes du ikke! – i hvert fald ikke i kundernes bevidsthed [..] uanset om du køber over nettet eller i den fysiske butik, så starter købet oftest på nettet, og det kræver synlighed på nettet. De fysiske butikker er nødt til at tænke det ind i deres forretning, for de har fortsat en vigtig rolle, da kunderne ofte søger muligheden for at se og evt. prøve varen, inden køb. Ligesom sammenligning af priser og tjek af levering fylder meget”.

Kilde: Nets og FDIH

Mest læste