Den nye ferielov bliver lettere at håndtere end den gamle fra 1938. Men overgangsordningen, vi er midt i lige nu, kan skabe sure medarbejdere. I år rammer sommerferien nemlig lige ned midt i den periode fra 1. maj til 1. september, der kaldes miniferieåret. Virksomhederne bør derfor allerede nu og senest inden 1. maj have aftalt med deres medarbejdere, hvordan den optjente ferie skal afholdes. Ellers risikerer man at stå med sure miner, når der mangler feriedage senere på året.
Ny start på ferieåret
Fremover starter ferieåret 1. september i stedet for som hidtil 1. maj. Når den nye ferielov træder i kraft, optjener man hver måned 2,08 feriedag, som man kan holde allerede måneden efter. Det kommer særligt nyuddannede til gode, som ellers ofte har ventet længe på at kunne holde ferie med løn. Men for andre medarbejdere bliver 2020 et særligt år, når ferien skal beregnes – det er nemlig ikke helt ligetil.
Ferie plus det løse
Antallet af feriedage bliver det samme med den nye lovgivning – nemlig 25 dage om året – men på grund af overgangsperioden får lønmodtagere i år kun 16,64 feriedage til rådighed 1. maj. De resterende feriedage begynder man først at optjene fra 1. september, og derfor er der pludselig ikke dage nok til at holde en meget lang sommerferie eller tre ugers sommerferie plus efterårsferie.
-Inden længe nærmer vi os Kristi Himmelfartsdag. Her tager mange en feriedag på den indeklemte fredag inden weekenden. Hvis man herudover har brug for en fridag i juni, har man således kun 14,64 feriedage tilbage i miniferieåret. Hvis man gerne vil holde tre ugers sommerferie, skal man derfor lave en aftale med sin arbejdsgiver om, at man kan overføre en feriedag fra 2019/2020 til miniferieåret, fortæller legal consultant Sille Sloth hos Visma DataLøn, der for tiden har ekstraordinært travlt med at hjælpe virksomheder med at få detaljerne på plads.
Eksemplet er typisk, og derfor er det ifølge Sille Sloth vigtigt, at alle virksomheder hurtigst muligt får taget stilling til, hvad de vil give grønt lys til.
-Det vil helt sikkert komme bag på mange lønmodtagere, at tingene er lidt anderledes i år. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne hurtigt får planlagt sommerferien med deres medarbejdere - og på ledelsesniveau får taget stilling til, hvordan de kan imødekomme særlige ønsker. Hvis man gerne vil holde tre ugers sommerferie og en uges efterårsferie er der mulighed for enten at overføre et par feriedage fra det nuværende ferieår eller at holde fri uden løn, men der er også den mulighed eventuelt at tage forskud på de feriedage, man optjener efter 1.9, hvor det nye ferieår starter.
Få aftaler på skrift
Virksomhederne er ikke forpligtet til at sige ja til ferie på forskud, og det kan også først ske fra skæringsdatoen den 1. september. Men hvis en arbejdsplads siger ja til den mulighed, er det helt afgørende at udarbejde en politik for, hvad man tillader samt at få lavet skriftlige aftaler om ferieaftaler.
-Skriftlige aftaler er vigtige for virksomheden, der har bevispligten. Helt lavpraktisk kan der for eksempel opstå problemer, hvis en medarbejder efter mundtlig aftale har holdt ti feriedage på forhånd, men ender med at bliver fyret, før vedkommende har optjent dem, pointerer Sille Sloth og uddyber:
-I sådan et tilfælde skal ferien naturligvis kunne fratrækkes lønnen, men forudsætningen for dette er, at man har en skriftlig aftal. Som virksomhed skal man samtidig være opmærksom på, at det kun er muligt at modregne i det aktuelle ferieår.
Feriepenge fra overgangsperioden indefryses
Feriepenge, der er optjent 1. september 2019 til 31. august 2020, bliver indefrosset i en ny fond, som udbetales, når man forlader arbejdsmarkedet. Årsagen er, at man ellers ville optjene ferie både efter de nye og de gamle regler.
-Det ville resultere i, at man det første år pludselig ville have ret til op imod ti ugers ferie, hvilket for den menige danskere lyder som sød musik i ørerne, men for virksomhederne ikke ville fungere – hverken i tid eller penge. Derfor bliver de ekstra midler fra overgangsperioden sat til side, siger Sille Slot.
Ny lov er nemmere at administrere
Siden den nye ferielov blev annonceret, har de omkring 150 medarbejdere hos VISMA Dataløn haft ekstra travlt. Som et af Danmarks mest benyttede lønsystemer er det nemlig afgørende, at de omkring 65.000 virksomheder, der bruger systemet, kan finde ud af at navigere i den nye lovgivning. Også omkring sygdomsperioder og nedsat arbejdstid er der opstået en del spørgsmål, som eksperterne hjælper med at finde svar på.
-Det er klart, at når man erstatter en 80 år gammel lov med en ny måde at opgøre ferie på, så er er der mange ting at holde styr på. Men jeg tror faktisk, at den nye lovgivning bliver væsentligt nemmere at arbejde med. Den gamle ferielov stammer fra 1938, og brugervenlighed er ikke lige det første ord, der falder mig ind, fremhæver Sille Slot med et skævt smil og fortsætter:
-Så nu gør vi alt, hvad vi kan for at hjælpe det nye system godt i gang. Vi har undervist næsten 2.000 personer i hele landet og klør på, så længe behovet er der.
