Organisation

Visma Danmark Holding A/S fremlægger årsrapport: Digital omstilling skaber travlhed hos danske Visma-selskaber

Visma Danmark Holding A/S, der er moderselskabet for de danske Visma-selskaber, præsenterer sin årsrapport fra 2020. Heri kan virksomheden igen gøre status på et kanon år, hvor den samlede omsætning stiger med 12,9 pct. sammenlignet med året før og nu når 1,67 mia. DKK.

Visma Danmark Holding A/S, der er moderselskabet for de danske Visma-selskaber, præsenterer sin årsrapport fra 2020. Heri kan virksomheden igen gøre status på et kanon år, hvor den samlede omsætning stiger med 12,9 pct. sammenlignet med året før og nu når 1,67 mia. DKK.

Gennem det seneste år har vi set i en stigende acceleration af dansk erhvervslivs og den offentlige sektors digitale omstilling, hvor efterspørgslen på digitale ydelser og rådgivning har taget fart. Det har man kunnet mærke hos Visma Danmark Holding A/S, som er moderselskab for de danske Visma-selskaber.

Samlet set omsatte de danske Visma-selskaber for 1,67 mia. DKK i 2020. Det er en vækst på 12,8 pct. sammenlignet med 2019. Holding-selskabets resultatopgørelse for 2020 viser et overskud på 202,2 mio mod 302,6 mio. DKK i 2019. Årsagen til udviklingen hænger sammen med, at overskuddet reinvesteres hos de underliggende Visma-selskaber. Overskuddet fra de underliggende selskaber er på 572 mio. DKK før udbytte - en stigning på ca. 20 pct. Balancen udviser en egenkapital pr. 31. december 2020 på 1,6 mia. DKK.

I 2020 fortsatte Visma Danmark Holding A/S sin målrettede opkøbsstrategi og opkøbte selskaberne Ditmer, 1st Web og First Agenda.

”Vi er meget tilfredse med resultaterne i 2020, hvor vi er vokset organisk og gennem opkøb. Når vi øger omsætningen næsten over hele linjen, viser det, at Visma-selskaberne performer, og både private virksomheder og det offentlige efterspørger vores produkter og ydelser. Det skyldes primært hårdt arbejde og dygtige og dedikerede medarbejdere ude i de danske Visma-selskaber,” siger Carsten Boje Møller, divisionsdirektør i koncernen med internationalt ansvar for Visma Custom Solutions-divisionen. Han fortsætter:

”De positive resultater viser samtidig, at vores model for opkøb virker. Det er en model, hvor vi respekterer virksomhedernes selvstændighed og deres forskellige kulturer, men hvor de samtidig indgår i økosystem af virksomheder, der supplerer hinanden, og hvor der opstår synergieffekter til fordel for kunderne. Vi har en fokuseret og ambitiøs vækststrategi i Danmark, og det vil vi fortsætte med. Vi kigger hele tiden efter stærke og succesrige virksomheder, som kan bringe mere værdi ind i Visma og styrke os samlet set.”

De danske Visma-selskaber inkluderer i dag Visma Enterprise, Visma dinero, Visma e-conomic, Visma DataLøn & Proløn, Visma Rating, Visma Software, Co3, Visma LogBuy, Admincontrol, Visma Consulting, IMS, Kapacity, Visma Digital Commerce og Visma Local Government, Temponizer, IT Minds og TIMEmSYSTEM.

Samlet set beskæftiger Visma-koncernen ca. 1.200 medarbejdere i Danmark. For nyligt flyttede den københavnske del af koncernen til Carlsberg Byen i København i et 16.000 kvm. nyt kontorareal fordelt på fire etager. Her sidder nu syv af Vismas selvstændige selskaber.

Carsten Boje Møller understreger, at det er vigtigt for Visma-koncernen at bidrage lokalt ved at reinvestere i selskaberne, og skabe flere arbejdspladser, og det er med stolthed, at Visma Danmark er blandt de 100 største skatteydere i Danmark.

Læs den fulde årsrapport for Visma Danmark Holding A/S her

Kontakt

Astrid Zimmer Nielsen

Pressekontakt for Visma Danmark

+45 31 51 25 87