Organisation

Visma skærper strategisk fokus i Penneo og Creditro

Penneo specialiserer sig i digital signering, Creditro tager føringen på KYC-området.

Som en del af ambitionen om at bygge verdensklasse digitale løsninger, er der truffet en strategisk beslutning om at skærpe fokus for Visma-selskaberne Penneo og Creditro. Fremadrettet vil alle Know Your Customer (KYC)-aktiviteter blive overført til Creditro, og Penneo vil fokusere 100% på sin kernekompetence: at levere den ledende og mest sikre B2B-signeringsoplevelse i Norden og Belgien.

Beslutningen afspejler Vismas vision om at opbygge og skalere førende softwarevirksomheder ved at give dem mulighed for at fokusere målrettet og derigennem udbygge deres markedspositioner. Ved at tydeliggøre de strategiske fokusområder for Penneo og Creditro, giver Visma begge virksomheder bedre forudsætninger for at innovere hurtigere, imødekomme kundernes behov mere effektivt og skabe endnu større værdi.

"Vi ser det her som et naturligt næste skridt i vores rejse. Penneo har opbygget et stærkt fundament inden for B2B-signering, og det her giver os det nødvendige fokus og frihed til at fortsætte med at skubbe grænserne for tillid, compliance og produktivitet. Som en del af Visma-familien har vi fået adgang til et økosystem, der gør det muligt for os at bygge dybere integrationer, skabe mere værdi for vores kunder og skalere hurtigere end før,” siger Mads Aabling, ny administrerende direktør i Penneo.

Læs mere i Penneos pressemeddelelse her

"Vi er begejstrede for at bringe den dybe faglige viden og erfaring fra Penneos KYC-rejse over i Creditro. Ved at kombinere styrkerne fra begge teams og teknologier, skaber vi fundamentet for en næste generation KYC-løsning, der imødekommer kravene fra et marked i hastig udvikling,” siger Asmita Velji Tejani, administrerende direktør i Creditro.

Læs Creditros nyhed her

Denne overgang sker ikke fra den ene dag til den anden. Eksisterende KYC-kunder hos Penneo vil opleve en omhyggeligt planlagt og transparent overgangsperiode, der sikrer kontinuitet, støtte og en så gnidningsfri oplevelse som muligt.

"Vores mål er, at det her skal være en win-win for både kunder, medarbejdere og forretningen. Vi investerer i begge produktvisioner for at sikre, at Penneo og Creditro fortsat er førende inden for deres respektive områder,” udtaler Lars-Erik Jacobsen, bestyrelsesformand i både Penneo og Creditro.

Det fokuserede setup giver begge selskaber mulighed for at gøre det, de er bedst til: at udvikle markedets bedste løsninger, der er sikre, skalerbare og designet til fremtiden.

Om Penneo

Penneo leverer SaaS-løsninger til digital signering og Know Your Customer (KYC)-workflows, der effektiviserer kritiske forretningsprocesser for B2B-virksomheder. Med base i København og aktiviteter i flere europæiske markeder er Penneo hurtigt ved at blive den foretrukne platform for virksomheder, der ønsker at spare tid på administrative opgaver, samtidig med at de sikrer fuld overholdelse af regler og skaber tryghed for både sig selv og deres kunder. Penneo er allerede betroet af mere end 3.000 virksomheder – herunder nogle af verdens førende revisionsfirmaer. For mere information om Penneo, besøg penneo.com.

Om Creditro

Creditro er systempartner til hvidvask compliance. Virksomheden forenkler komplekse krav med intuitive softwareløsninger, der gør det nemt for virksomheder at leve op til hvidvaskloven. Platformen automatiserer nøgleopgaver som kundekendskab (KYC), risikovurdering og løbende overvågning, så revisorer, bogholdere og advokater kan fokusere på deres kerneforretning – uden at gå på kompromis med sikkerheden. For mere information, besøg creditro.dk

Kontakt

Astrid Zimmer Nielsen

Pressekontakt for Visma Danmark

+45 31 51 25 87