Article

Jonas Vingegaard og Team Visma | Lease a Bike i Visma House

Jonas Vingegaard og Sven van der Lugt fra Team Visma | Lease a Bike lagde vejen forbi Vismas danske hovedkontor i november, hvor de delte unikke indsigter og personlige historier fra et hæsblæsende cykelår og det tætte samarbejde med Visma.

Article

Jonas Vingegaard og Team Visma | Lease a Bike i Visma House

Jonas Vingegaard og Sven van der Lugt fra Team Visma | Lease a Bike lagde vejen forbi Vismas danske hovedkontor i november, hvor de delte unikke indsigter og personlige historier fra et hæsblæsende cykelår og det tætte samarbejde med Visma.

Article

Jonas Vingegaard og Team Visma | Lease a Bike i Visma House

Article

Jonas Vingegaard og Team Visma | Lease a Bike i Visma House

Jonas Vingegaard og Sven van der Lugt fra Team Visma | Lease a Bike lagde vejen forbi Vismas danske hovedkontor i november, hvor de delte unikke indsigter og personlige historier fra et hæsblæsende cykelår og det tætte samarbejde med Visma.

Teknologi og AI, Team Visma | Lease a Bike, Visma Life

Article

Jonas Vingegaard og Team Visma | Lease a Bike i Visma House

Jonas Vingegaard og Sven van der Lugt fra Team Visma | Lease a Bike lagde vejen forbi Vismas danske hovedkontor i november, hvor de delte unikke indsigter og personlige historier fra et hæsblæsende cykelår og det tætte samarbejde med Visma.

Teknologi og AI, Team Visma | Lease a Bike, Visma Life

Jonas på to hjul i Visma House

Dagen begyndte med en oplevelse, som Visma-kollegerne på hovedkontoret sent vil glemme. Jonas satte sig op på sin Cervélo-cykel og tog en tur rundt på alle fire etager i Visma House, hvor han hilste på kollegerne fra cyklen til stor begejstring for alle. Smilene var brede, og stemningen var i top!

Se video om Jonas Vingegaards besøg i Visma House 2024

Efterfølgende var alle medarbejdere inviteret til en Q&A-session i stueetagen med Jonas og Sven. Her blev der delt personlige historier, tekniske detaljer om holdets arbejde og samarbejde med Visma krydret med spændende anekdoter fra cykelsæsonen 2024.

Jonas Vingegaard på cykeltur i Visma House

Jonas Vingegaard på cykeltur på etagerne i Visma House. Her besøger han Visma e-conomic på første etage.

Jonas’ vilde 2024: Fra styrt til comeback

For Jonas Vingegaard har 2024 været en rejse fyldt med både udfordringer og triumfer. Fra et dramatisk styrt i Baskerlandet, hvor han brækkede flere knogler og punkterede begge lunger, til et utroligt comeback i Tour de France. Jonas delte åbenhjertigt sine oplevelser:

“Det startede rigtig godt med en masse sejre, men så kom styrtet, og derfra handlede det kun om at komme tilbage. Selvom jeg ikke vandt Touren i år, så var det en stor bedrift bare at være der.”

Trods skaderne lykkedes det ham at vende tilbage til verdens største cykelløb. Selvom han ikke kunne genvinde sejren, var det en stor præstation blot at stå på startlinjen:

“Det var hårdt at komme videre efter Touren, fordi det kostede så meget energi. Men jeg vandt Polen Rundt, og det er jeg rigtig glad for.”

Samtidig blev Jonas far igen i år, og det har givet en ny balance mellem det professionelle og det personlige:

“Målet er stadig at vinde Tour de France igen, og det styrker mine ambitioner, fordi når jeg er væk fra familien, skal det være det værd. Jeg vil jo også gerne gøre dem stolte.”

Q&A med Jonas og Sven fra team Visma | Lease a Bike

Medarbejderne var inviteret til Q&A med Jonas Vingegaard og Sven van der Lugt.

Et ægte partnerskab: Visma og Team Visma | Lease a Bike

Sven van der Lugt, leder af partnerskaber for Team Visma | Lease a Bike, fortalte om det tætte samarbejde med Visma og værdien af de løsninger, som Visma leverer. Blandt andet fremhævede han Vismas Nutrition App, som er udviklet specifikt til at optimere rytternes kost:

“App’en bruger AI til at forudsige rytternes kaloriebalance baseret på wattforbrug, vejr og løbets hårdhed. For eksempel kan Wout van Aert forbrænde op til 8.500 kalorier på en dag, mens Jonas ligger omkring 6.000-6.500 kalorier. Appen giver rytterne en tryghed og skaber stabilitet, fordi de ikke behøver tænke på, hvad de skal spise – appen forudsiger og justerer helt automatisk.”

Kunstig intelligens løfter Team Visma | Lease a Bike til nye højder

Appen har allerede øget præcisionen fra 50% til 82% og giver holdet en konkret fordel i løb. For som Sven van der Lugt udtrykker det:

“For os handler det om at have de bedste løsninger – fra cykler til ernæring – for at vinde de største løb.”

Control Room - powered by Visma

Visma har også været med til at udvikle holdets Control Room, som er en stor "følgevogn" fyldt med teknologi, der analyserer og sammenligner data i realtid under løb. Sven van der Lugt forklarede, at det giver sportsdirektørerne mulighed for at træffe præcise beslutninger, selv under kaotiske forhold:

"Vi kan hurtigt se, hvor stor en føring en rytter har, hvor mange kræfter der er brugt, og hvordan vi skal gribe løbet an. Det gør en stor forskel for os,"

Et helt konkret eksempel, der viser værdien af Control Room-løsningen er fra en af de sidste etaper i årets Tour de France:

“På 19. etape i Touren forudsagde vi, at Matteo Jorgensen kunne holde sin føring i 4-5 minutter. Dataene viste, at det ikke ville holde hele vejen. Selvom han blev hentet, var det et godt eksempel på, hvordan Control Room hjælper os med at træffe de rigtige beslutninger.”

Til næste sæson arbejder teamet på at sende alle data direkte til sportsdirektørbilen for at optimere kommunikationen yderligere.

Læs om Vismas rolle i udviklingen af Team Visma | Lease a Bikes Control Room

2025: Endnu et spændende cykelår i vente

Ruten til Tour de France 2025 er allerede offentliggjort, og Jonas Vingegaard ser frem mod en ny sæson med store ambitioner:

“Jeg tror, det bliver en god rute for mig. Målet er at komme tilbage og vinde Touren.”

Arrangementet bød på cupcakes, bobler og en fantastisk god stemning, hvor kollegerne kunne mærke både nærværet og passionen fra Jonas Vingegaard og Sven van der Lugt. En dag, der både samlede medarbejderne på tværs af de danske selskaber i Visma og fejrede det unikke partnerskab mellem Visma og Team Visma | Lease a Bike.

Som stolt hovedsponsor glæder vi os til at følge Jonas Vingegaard og Team Visma | Lease a Bike i 2025 – og fortsætte det tætte samarbejde, der hjælper teamet med at nå nye højder.

Tak til Jonas, Sven og alle kolleger i Visma House for en uforglemmelig dag!

Læs mere om vores sponsorat og se video om Jonas Vingegaards besøg i Visma House 2024

Medarbejderne følger med fra etagerne i Visma House

Der var god stemning i Visma Houses åbne fællesområde i stueetagen og på alle etagerne, hvor medarbejderne også fulgte med i festlighederne.

Måske kan du også lide