Article
Sommeren hvor Visma gik i gult
23/9/22
Team Visma | Lease a Bike
Article
Sommeren hvor Visma gik i gult
Team Visma | Lease a Bike
September 23, 2022
Article
Sommeren hvor Visma gik i gult
Team Visma | Lease a Bike
September 23, 2022
Article
Sommeren hvor Visma gik i gult
Team Visma | Lease a Bike
September 23, 2022
Sommeren 2022 er én af dem, der går over i historiebøgerne. Her var hele verden vidner til en sportspræstation ud over det sædvanlige, da Team Jumbo-Visma med Jonas Vingegaard i front vandt både den gule, den grønne og den prikkede trøje under Tour de France 2022. Her kan du læse, hvordan Visma Danmark som navnesponsor for et af verdens bedste cykelhold brugte anledningen til at skabe fællesskab og sammenhold på tværs og sikre alle medarbejderne nogle uforglemmelige oplevelser.
For National Employer Branding Manager, Iben Barsøe, var der ingen tvivl om, at sponsoratet og Tour-starten i Danmark var en oplagt mulighed for at sikre nogle fælles mindeværdige øjeblikke og oplevelser på tværs af selskaber og medarbejdergrupper i Visma Danmark.
“I Danmark består Visma af en række selskaber, hver og én med egen autonomi, kultur og brand. Samtidig er vi alle en del af noget større, og det er vigtigt, at alle i Visma forstår og mærker dette i hverdagen også”, fortæller hun, og fortsætter: “sponsoratet har på mange måder været med til at skabe en fælles ånd og fælles kultur på tværs af selskaberne, og den samhørighed er vigtig for os i Visma”.
Sponsoratet er med til at skabe en fælles ånd og fælles kultur på tværs af selskaberne, og den samhørighed er vigtig for os”
Iben Barsøe, National Employer Branding Manager i Visma
Det startede 100 dage før…
Nedtællingen til Tour-starten på dansk jord gik for Vismas vedkommende allerede i gang den 23. marts – 100 dage før enkeltstarten i Københavns gader. Der var god grund til at tage forskud på glæderne, for det at få verdens største cykelløb til Danmark var en helt igennem enestående begivenhed. Derfor var feststemningen i top den forårskolde onsdag i marts på Vismas hovedkontor i Carlsberg Byen. Her kunne medarbejderne komme forbi til sprøde franske toner fra soundboxen og festlige cykeltrøjekager. Der var god Tour-stemning til alle, og Team Jumbo-Visma præmier til de heldige, der trak et vindertal i tombolaen.
På Vismas mange kontorer rundt omkring i Danmark blev nedtællingen også markeret med flotte Tour-kager og kollegahygge.
Popup-events og konkurrencer
De følgende måneder gik heller ikke stille for sig med flere små popup-events i Visma House og interne konkurrencer på tværs af hele Visma Danmark. I april kiggede cykelabonnement-virksomheden Swapfiets, der også er sponsor for Team Jumbo-Visma, forbi for at hjælpe alle medarbejdere i Visma til at blive godt kørende med medarbejderrabat på cykelabonnementer og quiz-konkurrence om Jonas Vingegaard med Team Jumbo-Visma merchandise på højkant.
Vi Cykler til Arbejde i maj
Og så der var ingen undskyldning, da vi ramte maj-måned, og Danmarks største og sjoveste motionskampagne Vi Cykler til Arbejde gik i gang.
“Visma har været med i kampagnen flere gange, men i år var der et ekstra højt deltagerantal og en ganske særlig stemning omkring det i anledning af Tour de France-starten i Danmark”, fortæller Iben Barsøe, og fortsætter:
“Som et ekstra skulderklap og for at holde motivation og cykel-moral oppe overraskede vi vores kollegaer en morgen i maj med croissanter og ingefærshots, da de mødte ind på kontoret. Det var sjovt at se deres overraskede smil og positive reaktioner”.
Le Grand Départ
En uge før Tour-starten blev den gule løber endnu engang rullet ud i Visma House og på de mange Visma-kontorer. Nedtællingen var for alvor i gang, og det blev markeret med gule Københavnerstænger fra Hjem-is-bilen.
Tour-feberen havde indtaget hele Danmark, og medarbejderne i Visma var inviteret med til etapefest på både 1. og 3. etape. På første etape i København indtog vi Kafe Kapers på Østerbro med vores røde bøllehatte og hvide Visma-tshirts til en festlig eftermiddag og aften med lækker buffet, fri bar, storskærm og ikke mindst få meter hen til ruten, hvor rytterne susede forbi i korte intervaller.
“Det var fantastisk at opleve euforien og se København pakket med glade mennesker og ikke mindst mærke den gode stemning blandt kollegerne på Kafe Kapers,” fortæller Iben Barsøe, og fortsætter:
“Der var en massiv opbakning til arrangementet lige fra starten, da vi sendte invitationer ud og det var skønt at opleve, at medarbejdere fra alle dele af Visma bakkede op og tog del i begivenheden, hvor højdepunktet selvfølgelig var at se Jonas Vingegaard give den gas.”
“Det var fantastisk at opleve euforien og se København pakket med glade mennesker og ikke mindst mærke den gode stemning blandt kollegerne på Kafe Kapers”
Iben Barsøe, National Employer Branding Manager i Visma
På tredje etape fra Vejle til Sønderborg var det Vismas jyske kontorers tur til at feste. Her omdannede vi en mark lidt uden for Vejle til vores egen tour-festivalplads, hvor medarbejdere kunne tage kunder og familiemedlemmer under armen til en dag med god mad og cykelløb på storskærm. Højdepunktet var selvfølgelig da feltet susede forbi på landevejen langs med marken.
En oplevelse for livet
For en del af Vismas medarbejdere bød Le Grand Départ i Danmark på en helt unik oplevelse. De havde i månederne op til tour-starten i forskellige interne konkurrencer og lodtrækninger vundet pladser i Team Jumbo-Vismas følgebiler på 2. eller 3. etape.
Dagen bød på en masse gode historier om Team Jumbo-Visma, adrenalinsus, når bilerne skød hurtige genveje for at overhale feltet, et unikt indblik i, hvordan teamet bag cykelholdet arbejder og ikke mindst mulighed for at komme helt tæt på rytterne.
“Det var den vildeste oplevelse at være med. Det er imponerende så stort et set-up, der er bag holdet i ‘Tour Village’, hvor alle kender hinanden og præcis ved hvem, der har ansvaret for hvad. Fx er uddeling af vand til rytterne på ruten planlagt ned til mindste detalje, for holy moly det går stærkt, når feltet kommer stormende forbi vanddepotet, og intet må gå galt”
– Charlotte Wahl, Senior Project Manager, Visma Enterprise
And the rest is history…
Rytterne drog sydpå efter tre dage i Danmark, men tour-stemningen fortsatte på sit højeste i Visma Danmark. Her kunne medarbejderne blandt andet dyste mod hinanden i Vismas egen minipulje i Tourspillet på holdet.dk om Team Jumbo-Visma præmier og æren af at kalde sig Visma Tour Manager 2022. Derudover blev Jonas Vingegaards’ livretter serveret i kantinen og den ikoniske 12. etape op ad Alpe d’Huez blev overværet med pizza og kollegahygge på storskærm. En ganske særlig begivenhed, når man tænker tilbage, fordi det var Jonas Vingegaards første etape iført den gule førertrøje, som han formåede at forsvare sammen med sit team helt frem til podiet på Champs-Élysées i Paris.
Vingegaard i Visma House
Flere hundrede spændte Visma-medarbejdere, seks kæmpe lagkager, en uspecificeret stor mængde bobler og et hav af balloner dannede rammerne for en ganske enestående begivenhed i Visma House.
“Det er bare en enormt laserfokuseret indsats for at nå et mål omgivet af et team, som man skal spille sammen med. Det er den måde, som vi kan relatere til tingene”
Martin Thorborg, Managing Director, Visma Dinero
Jonas Vingegaards hyldest i Danmark, tre dage efter han indtog den øverste plads på podiet i Paris, bød som bekendt på rådhuspandekager og klapsalver fra en menneskemængde af dimensioner på Rådhuspladsen og derefter tilsvarende hyldestseance på plænen i Tivoli. Men indimellem de to begivenheder lagde Jonas Vingegaard et smut forbi Visma House i Carlsberg Byen for at hilse på, give autografer og stille op til fotografering sammen med medarbejderne.
”Jeg er ikke dedikeret sportsinteresseret, men jeg elsker nørder, og det er jo en nørdpræstation. Det er specialisering, dedikation, professionalisme og timing. Det er bare en enorm laserfokuseret indsats for at nå et mål omgivet af et team, som man skal spille sammen med. Det er den måde, som vi kan relatere til tingene,” indledte Martin Thorborg, som er Managing Director i Visma Dinero sin hyldesttale fra Visma til Jonas Vingegaard.
Ikke bare en sejr
Jonas Vingegaards besøg efterlod de tilstedeværende Visma-medarbejdere i en glædesrus over at have fået muligheden for at hilse på ham og ønske ham og teamet tillykke med den storslåede sejr.
Iben Barsøe er overbevist om, at den store opbakning og fantastiske stemning blandt medarbejderne i Visma ikke kun handlede om, at Jonas Vingegaard og Team Jumbo-Visma havde vundet men også om måden de vandt på.
“På mange måder var holdets overlegne sejr den perfekte kulmination på flere måneders Tour de France-fejring i Visma. Men Team Jumbo-Visma med Jonas i front vandt ikke bare Tour de France, de vandt Tour de France på en virkelig sympatisk og teamorienteret måde,” siger Iben og fortsætter: “deres sejr viser, hvordan samarbejde, sympati og holdånd fører til succes. Det er nogle stærke relaterbare værdier, som er med til at give en stotlhedsfølelse over at være en del af den virksomhed, der bakker op og er med til at understøtte udviklingen af sådan et fantastisk vinderhold”.