Article

Velkommen til Creditro i Visma House

I december 2024 rykkede Visma-selskabet Creditro ind i Visma House i Carlsberg Byen. Med flytningen blev de en del af et dynamisk fællesskab af innovative softwarevirksomheder, hvor vidensdeling og samarbejde naturligt opstår. Vi har talt med Creditros Managing Director, Asmita Velji Tejani, om hvad flytningen betyder for teamet, og hvordan det påvirker deres daglige arbejde og kultur.

Article

Velkommen til Creditro i Visma House

I december 2024 rykkede Visma-selskabet Creditro ind i Visma House i Carlsberg Byen. Vi har talt med selskabets Managing Director, Asmita Velji Tejani, om hvad flytningen betyder for teamet, og hvordan det påvirker deres daglige arbejde og kultur.

Article

Velkommen til Creditro i Visma House

I december 2024 rykkede Visma-selskabet Creditro ind i Visma House i Carlsberg Byen. Med flytningen blev de en del af et dynamisk fællesskab af innovative softwarevirksomheder, hvor vidensdeling og samarbejde naturligt opstår. Vi har talt med Creditros Managing Director, Asmita Velji Tejani, om hvad flytningen betyder for teamet, og hvordan det påvirker deres daglige arbejde og kultur.

Forretningsindsigt, Visma Life

Article

Velkommen til Creditro i Visma House

I december 2024 rykkede Visma-selskabet Creditro ind i Visma House i Carlsberg Byen. Med flytningen blev de en del af et dynamisk fællesskab af innovative softwarevirksomheder, hvor vidensdeling og samarbejde naturligt opstår. Vi har talt med Creditros Managing Director, Asmita Velji Tejani, om hvad flytningen betyder for teamet, og hvordan det påvirker deres daglige arbejde og kultur.

Forretningsindsigt, Visma Life

En virksomhed i vækst

Creditro gør det nemmere for virksomheder at holde sig på den rigtige side af loven, når det kommer til hvidvask-regler. Deres løsning tager sig af alt fra KYC-tjek til interne politikker, så virksomheder slipper for besværet og kan fokusere på det, de er bedst til.

Det nye år har allerede budt på mere end blot nye fysiske rammer for Creditro. Softwareselskabet har netop gennemført en omfattende rebranding, som blev lanceret i slutningen af januar.

”Vi vil i højere grad møde vores kunder, hvor de er, og tydeliggøre vores rolle som et rammeværktøj for deres vigtige indsats. Det gør vi virkelig med vores nye brand,” fortæller Asmita Velji Tejani.

I forlængelse af den nye visuelle brandidentitet vil Creditro i løbet af 2025 introducere et nyt initiativ, Compliance Board, som samler eksperter inden for compliance og hvidvask. Boardet skal fungere som en rådgivende gruppe og dele værdifuld viden gennem events og analyser.

Et eksempel på Creditros nye visuelle identitet, der understøtter en sammenhængende brugeroplevelse på tværs af alle platforme.

Energien fra Visma House

Inden flytningen til Visma House havde Creditro kontor i Taastrup, men med en voksende forretning og et team på 29 medarbejdere fordelt mellem Esbjerg og Taastrup var det tid til nye rammer i øst. For medarbejderne har flytningen til Visma House givet et nyt boost til både arbejdsmiljøet og teamets energi.

”Det har givet vores team en ny energi at rykke ind til alle de andre inspirerende virksomheder i Visma House. Vi kender allerede en del folk på kryds og tværs, og netværket er bare inspirerende for os alle!” siger Asmita Velji Tejani.

Hun fremhæver især den synergi, der opstår, når man som en mindre virksomhed bliver en del af et større fællesskab:

”Når man er et mindre team, kan det nogle dage føles lidt tomt at møde ind på en fjern lokation uden andre virksomheder omkring én. Det gør vi bestemt ikke nu!”

Medarbejderne har taget godt imod flytningen, og de nye rammer bliver rost for at understøtte både fokuseret arbejde og socialt samvær.

”Rammerne er optimale - alt fra kantinen til det sociale aspekt har fået topkarakterer. Visma ‘summer’ af aktivitet, og det smitter af!”

Nye rammer, samme kultur

Selvom Creditro har fået nye rammer, har de bevaret de traditioner, der kendetegner deres virksomhedskultur. En af dem er bordtennis, som fortsat samler medarbejderne til venskabelige dueller.

”Vi holdt en housewarming i januar, hvor vi inviterede kollegerne fra de andre selskaber i huset, hvor en stor flok spillede ‘rundt om bordet’. Vi byder altid gerne op til en omgang, hvis nogen har lyst til en udfordring,” siger Asmita Velji Tejani med et smil.

De nye rammer inspirerer også til nye traditioner. Når vejret bliver varmere, planlægger teamet at tage på fælles walk ’n talks i Carlsberg Byen, hvor en kollega med lokalkendskab vil guide dem gennem områdets historie og bedste spisesteder.

Velkommen til fællesskabet

Creditro deler fjerde sal med Visma Logbuy og Visma Dinero, som har taget godt imod dem.

”Der er godt gang i indretningen hos Dinero for tiden, så det er en lille fest, når vi skal bruge et mødelokale i den ende af etagen. Logbuy har allerede udfordret os i bordtennis, og vi er blevet inviteret til deres fredagschampagne. Så vi har allerede et virkelig hyggeligt fællesskab her på 4. etage og i Visma House generelt,” afslutter Asmita Velji Tejani.

Med nye rammer, stærke fællesskaber og store ambitioner ser Creditro frem til et spændende 2025 som en del af Visma House.

Om Visma House

Visma House er Visma Danmarks hovedkontor og hjemsted for 14 af Vismas danske selskaber, der tilsammen beskæftiger ca. 1.000 af de i alt 1.300 medarbejdere i Danmark. Bygningen blev indviet i 2021 og ligger centralt i Carlsberg Byen i København V – et dynamisk kvarter, der kombinerer historie med moderne byliv.

Den 20.000 kvm store bygning er designet til at understøtte samarbejde og vækst på tværs af Vismas selvstændige selskaber til fordel for medarbejdere, kunder og partnere. Med fleksible arbejdsområder, fælles mødefaciliteter og åbne etager skabes et miljø, der balancerer autonomi og fællesskab. Visma House er desuden DGNB Guld-certificeret og bygget med fokus på bæredygtighed, herunder energieffektive løsninger og genanvendelige materialer.

Lær Visma Creditro - din systempartner til hvidvask compliance - bedre at kende 

Læs mere om Visma i Danmark

Måske kan du også lide